Skip til primært indhold

Vi ser dig som et helt menneske

Læs her om patientløftet ’vi ser dig som et helt menneske’, og hvad det helt konkret betyder:

Vi ser dig som et helt menneske og ikke kun som en patient. Vi tager højde for din aktuelle livssituation, og vi lytter til, hvad der er vigtigt for dig og dine pårørende. Som patient på Sygehus Lillebælt bliver du inddraget i beslutningerne om dit personlige behandlingsforløb.

Sådan inddrager sygeplejersken løftet

I videoen kan du høre, hvordan oversygeplejerske Elsebeth Thostrup inddrager løftet om at se det hele menneske i sit møde med patienterne på patienthotellet.

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

De fem patientløfter

Sygehus Lillebælt sætter patienten først. Vores fem patientløfter sætter ord på, hvad det betyder.

Læs mere om de øvrige løfter her.

Videoens indhold i tekst

Videoen begynder med følgende tekst:
”På Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først. Vores fem patientløfter sætter ord på, hvad det betyder.”

Herefter fortæller oversygeplejerske på Patienthotellet på Vejle Sygehus, Elsebeth Thostrup om sin fortolkning af patientløftet, ”Vi ser dig som et helt menneske”.

Hun siger:

”Jeg plejer at sige, at jeg prøver at gå i takt med en patient. Kommer de i fuld galop, så er jeg også i fuld galop. Begynder de så at vakle lidt og har brug for mere støtte og omsorg, så tager vi mere over, respektfuldt, imødekommende og fleksibelt.
Når jeg modtager en ny patient, bruger jeg alle mine sanser. Jeg ser, hvordan vedkommende ser ud. Jeg lytter til vedkommende, og jeg mærker, om der er nogle følelser på spil.
Vi stiller spørgsmål om, hvad der betyder noget for patientens liv. Altså, hvor bor vedkommende? Har vedkommende noget familie? Hvad beskæftiger vedkommende sig med? Vi spørger til de ting, for at patienten kan putte noget ind i sine dage her, ud over sin behandling. Og opretholde sin velvære og livskvalitet.
Risikoen ved kun at se på den behandling patienten skal have er, at vi kommer til at forbigå, at det her menneske også kan have nogle andre behov.
Og ved at være lydhøre overfor alle behov, så synes jeg vi ser på det hele menneske, og hjælper vedkommende videre i sit liv.”

APPFWU02V